Lystfiskeri Ørredfiskeri ved Esrum Sø
Ved
Esrum Sø har du mulighed for at leje en robåd, og komme tæt på de store gedder, aborre og ørreder. Esrum Sø
er på det dybeste 25 meter, så du har mulighed for at fiske dybt ! Ønsker du ikke at leje en båd, har du rig mulighed for at fange, primært aborre, fra land. OBS: Der må ikke være benzinmotor på båden. Der skal løses fiskekort for alle over 15 år. Dette løses i Skipperhuset ved Esrum Sø.
Ved udgangen af 1997 ophørte erhvervsfiskeriet på Esrum sø. Ålefiskeriet var da faldet fra ca. 14 tons årligt til 388kg.
Esrum Sø’s fiskebestand består af søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje.
Blandt lystfiskere er Esrum sø specielt kendt for sine flotte gedder og store bestand af aborre.
Der findes en lille bestand af søørreder. Den største søørred fanget i 1996 var en hanfisk på 8,25 kg hvilket er danmarksrekord.
Siden erhvervsfiskeriets ophør har ålefiskeri været tilladt på
Esrum sø.
På et møde i Brugerrådet for Esrum Sø d. 30. 3. 2009 er det besluttet at give fiskeriet frit, dog må der ikke ske færdsel i rørzonen.
Ålestangning, brug af selvfangende redskaber som f. eks. krogline, samt fiskeri med ruser og net (undtagen sænkenet til fangst af agnfisk) er ikke tilladt.
Læs mere om ørredfiskeri på Esrum sø her.